De plyndringslystne pirater og søfarende sørøvere indberettede næppe deres mange guldskatte til skattevæsenet hjemme i deres respektive lande. Vore egne vikinger har nok heller ikke ligefrem ført selvangivelser som vi kender det i dag, men nok snarere fordelt byttet blandt deres egne, hjemme i de nordiske bygder. Men de har med sikkerhed kendt til en form for regnskab og optælling af deres tilegnede værdier, for det gennem historien været nødvendigt at vide hvad og hvor meget man havde at handle med.
Man har kendt til regnskab og bogføring mindst 7.000 år tilbage i historien. Arkæologiske fund viser, at man i det gamle Mesopotamien har fundet de første tegn på at have registreret og lavet optællinger over de varer og værdier man besad. Den tidlige udvikling af regnskabspraksis var tæt knyttet til udviklingen af at kunne skrive, tælle og i det hele taget håndtere begrebet penge og værdi. Man ved at denne tidlige udvikling af regnskab og penge, især har fundet sted i Mesopotamien – altså, det område i Mellemøsten der i dag er kendt som Irak, men som gennem historien har været hjemsted for flere forskellige oldtidskulturer.
Andre tidlige regnskaber blev også fundet i ruinerne af det gamle Babylon, Assyrien og Sumeria, der dateres mere end 7.000 år tilbage. Folkene fra den tid var afhængige af primitive regnskabsmetoder til registrering af væksten af afgrøder og besætninger af husdyr. Det var simpelthen nødvendigt for bønderne og hyrderne at kunne tælle, og dermed konstatere om der var opnået overskud af afgrøderne efter de var blevet høstet – eller at der blev opdrættet så mange nye dyr, at der kom ‘overskud på kontoen’.
Middelalderlig bogføring og moderne regnskabssystemer
Men der et navn der vækker opsigt i den tidlige regnskabshistorie, det er franciskanermunken Luca Pacioli fra Venedig. Han var den første som i 1494 detaljeret beskrev systemet for den form for bogføring vi kender til i dag. Det blev anvendt af venetianske handlende og beskrevet i hans bog “Summa de Arithmetica, Geometria, Proportioni og Proportionalita”.
Selvfølgelig havde virksomheder og regeringer foretaget optællinger og nedfældet forretningsoplysninger længe før venetianeren, men det var Pacioli der var den første til at beskrive systemet med debitering og kreditering i et system der i dag stadig danner grundlag for nutidens regnskabssystemer. Fra Norditalien blev bogføring spredt til de omliggende lande, men først i midten af 1800-tallet – i forbindelse med industrialiseringen det nordlige Europa – begyndte man at bruge systemet i Danmark.
I dag er regnskabssystemer og bogføringsprogrammer blevet en integreret del af den daglige forretningsgang i de fleste virksomheder. Man behøver ikke engang selv at bekymre sig om at bogføre, men kan trygt lade it-virksomheder som www.vkdata.dk, udvikle et passende system til at tage sig af de regnskaber der gav folk sved på panden i gamle dage.